Vi er 2 vennepar, der havde besluttet at tage en lang weekend til Piemonte. Vi rejste ud efter arbejde på en torsdag, havde på forhånd booket smagninger og restauranter og ankom tilbage sent søndag nat.Fly tur til Milano Malpensa med Easyjet
Bortset fra at gaten ligger længst muligt væk fra Sikkerhedcheck er Easyjet et aldeles udmærket billigt alternativ til de mere etablerede selskaber for korte ture som den til Milano. Servicen ombord er fin, og Malpensa lufthavn havde bagagen på båndet lynhurtigt.

Ophold Casale Mattei i Corneliano d’Alba
Som ved tidligere lejligheder fik vi In-Italia til at ordne ophold. Det gør de sikkert og godt – dem kan vi varmt anbefale.
Motorveje i Italien er fine med god skiltning, men der synes jeg informationen hører op. Vi har generelt, selv med GPS, rigtig svært ved at finde steder – hvis der er skilte, er de ofte placeret diskret. Det gælder vinproducenter, restauranter og opholdssteder. Nå, det lykkes selvfølgelig altid til sidst, og da vi endelig fandt frem til Casale Mattei var det, det hele værd. Et rigtig dejligt sted med 4 værelser – værtinden er meget hjælpsom, og det hele virker super hjemligt. Til trods for, at værtinden kun kunne meget lidt engelsk, lykkedes det at få gestikuleret sig frem til, hvad vi måtte have behov for at få hjælp til. Første aften med sen ankomst endte vi på det eneste pizzeria i byen, som var åbent på det tidspunkt. Meget lokalt og fint at starte på.

Vinproducent Cornarea i Vezza d’Alba
Efter dejligt morgenbord i den hyggelige tidligere staldbygning kørte vi til første vinproducent, og der lagde vi ud med at tage en 5 minutters køretur til vinmarkerne. 4-hjulstræk ikke tvunget men anbefalelsesværdigt 🙂 – De 4 øverste rænker på bakken bliver høstet sent, lagt et par måneder til “rosinering” og ender så som Tarasco.
Tilbage i vinkælderen var det den ene af de 2 sønner (af den oprindelige ejer) og hans kone der stod for smagningen. Vi havde betalt lidt ekstra for at få lokale spise sammen med smagningen – det bestod af deres klassiske pølse og forskellige oste fra både ged og ko. Det var da fint nok, men ikke rigtig fuld “value for money”.
Vine:
Roero Arneis – Intens næse. Fuld, men ikke vedvarende fin tør frugt smag. Mangel på eftersmag skyldes måske at den (overraskende) efter min mening blev serveret for kold.
André – Fantastisk mørk gylden kulør. Interessant dyb næse. Dejlig rund vedvarende frisk frugt smag med undertone af eg. En hvidvin med aspirationer om at være rød.
Roero Nebbiolo – Fin kulør. Behagelig næse og smag. Lakrids udover frugt tydelig i næsen, men trænger sig ikke på i smagen. Det var åbenlyst at Cornarea satser mere på de hvide vine.
Tarasco – Sauterneagtig dessert vin. Fantastisk gylden kulør, med meget rig næse. Vedvarende, rig og rund smag; slet ikke ubehagelig sød.
Vi købte lidt Roero Nebbiolo og Tarasco. Det ærgrer mig egentlig lidt jeg ikke fik købt et par flasker André – den var spøjs.

Vinproducent Pietro i Vezza d’Alba
En meget flot og velholdt vingård, med masser af blomsterbede og krukker i og rundt om selve gårdpladsen. Det var den sidste høstdag, og de havde et par timer tidligere haft en slags fest for alle arbejderne over frokost, hvor vores værtinde fortalte at man i gennemsnit havde drukket en flaske vin per person. Det kunne man overhovedet ikke se; alt var rent og ryddet. Vi blev igen tilbudt at besøge markerne, men vi var lidt presset for tid for at kunne nå dagens tredje besøg, så vi valgte efter en kort rundvisning at gå direkte til smagningen.
Vine:
Vinsmagningen foregik udendørs på terrassen i behageligt solskin og 24 grader. Vi skulle prøve deres 3 hvide. Vi måtte sige nej tak til at prøve en enkelt rød, igen pga. tidsnød.
Roero Arneis – Fin gylden kulør. Blomsteragtig og lidt svag næse. Dejlig tør lidt blomsteragtig smag med antydning af frugt, igen ikke dominerende.
Langhe Favorita – Første gang vi smagte Favorita druen. Dejlig frugt på næsen med rund og fyldig smag og vedvarende eftersmag.
Farnei – ½ Arneis/Favorita – Lidt overraskende behagelig smag, der på mange områder bibeholdte Favoritas egenskaber uden at være så påtrængende.

Vinproducent GIGI Bianco i Barberesco
De 2 første besøg var blevet arrangeret gennem “Piemonte on Wine“, men besøget hos GIGI Bianco var organiseret direkte med Susanna Bianco. Lad mig gå til spoileren med det samme: Det var sammen med det senere besøg i Restaurant Vagabondi klart turens højdepunkt. Efter en køretur gennem de smukkeste landskaber når man til den lille by Barberesco, og GIGI Bianco ligger under det berømte tårn. Altså… hvilket sted, hvilken personlighed, hvilke vine… De producerer 18.000 flasker om året – og beskæftiger alligevel 3 fuldtid og 7 deltid. Det er altså en meget lille produktion. De er top certificeret og har deres tønder og udstyr UNDER “Tårnet” i midten af byen Barberesco. Det var som tidligere skrevet også her smagningen foregik.
Vine:
Vi gik igennem hele deres vinliste, nedefra og op. Til gengæld var det nok de mindste udskænkninger per vin vi indtil videre er blevet udsat for – lige nok til at danne næse og få en smag. På denne tur havde vindrikkerne chauffør med, så spanden blev generelt ikke brugt meget.
Specielt tre af vinene var ud over det sædvanlige:
Langhe Nebbiolo – Yderst behagelig. Fin fyldig næse og balanceret smag.
Barbera d’Alba – Fin næse med masser af frugt, der sammen med eg også afspejles i rund og fyldig smag. Syren træder igennem på eftersmagen. En af de bedste vine vi oplevede på turen, og også den vi endte med at købe mest af.
Barberesco Ovello – Her startede vi med 2011, der er højtscorende med masser af tannin der dog sagtens kunne drikkes nu. Vi fulgte op med 2009 og selskabet var lidt delt. Jeg mente at 2009 med muskler og krydret rundhed var bedre end 2011, og at den havde næsten tilsvarende potentiale. Et andet medlem af selskabet mente at 2009 var god, men ikke så god som 2011, og at den ikke ville vokse meget mere. Så vi endte selvfølgelig med at købe 2 af hver og arrangere to fremtidige aftaler. Vi foretager en blindsmagning af det ene sæt sommeren 2016 og det andet sæt 2017. Så vil tiden vise, hvem der får ret.

Restaurant Osteria del Vignaiolo i La Morra
Vi lagde ud med et glas vin hver, indtaget på deres terrasse. Udvalget på vin kortet var stort for hele flasker, dog ikke så meget at vælge imellem for enkelte glas. 2 af os bestilte deres tasting menu medens de andre 2 fik a’ la carte. Jeg erindrer vi drak en udmærket Campass Barbera d’Alba, men skal være ærlig og erkende at efter 3 store vin smagninger plus det løse, er der ikke så mange detaljer fra middagen der hænger ved, og jeg tog sjovt nok ikke noter.

Lørdagsmarked i Alba
Alba har et fantastisk lørdags marked med forskellige håndlavede kvalitets produkter til salg fra boder placeret på de forskellige gågader, pladser og strøg.

Risto-pub Attaccati al Fusto i Alba
Vi gik lidt væk fra hovedstrøget La Vittorio Emanuele og formåede at finde en hyggelig lille café med et kæmpe øl-kort! Med et stort udvalg af vin, god mad og øl og mulighed for at sidde udenfor og nyde solen og de 22°C var det en herlig frokost ovenpå lidt lørdags shopping.

Restaurant Locanda Dei Vagabondi i Corneliano d’Alba
I 2014 boede vi i Canale d’Alba. Fra en bog købt i Albas Turistcenter fandt vi hvad der lignede en hyggelig restaurant 10-15km fra vores værelse. Det viste sig at være et fantastisk fund. Et sjovt sted, godt gemt væk inde i en gård bag en lukket port, oplevede vi en hyggelig tæt pakket restaurant hvor vi var de eneste ikke-Italienere, hvor der hverken var mad eller vin-menu og hvor servicen var personlig, venlig og opmærksom. I år boede vi så i Corneliano, og vi spurgte vores værtinde om der var en lokal restaurant hun kunne anbefale. Hun fik os (på trods af “alt optaget”) ind på Vagabondi, og da vi under hendes instrukser gik de ca. 500m til restauranten var det hurtigt åbenlyst at vi var tilbage til restauranten fra året før!
Denne gang sad vi i hovedspisesalen, og kunne beundre ejerens billeder og pokaler fra hans tid som spiller i FC Torino. Da vi forsøgte at spørge til hans fortid, smilede han og bekræftede, men ville så med det samme have at vide om vi støttede Juventus. Det kunne vi sandfærdigt afkræfte, og alt var godt igen, men jeg tør næsten ikke tænke på hvordan aftenen ville have været, havde vi svaret “ja”. (OK, værre var det ikke – den unge tjener, der betjente os og som den eneste kunne lidt engelsk, fortalte han var Juventus fan og at de to fik meget sjov ud af det). Der er ingen menuer. Køkkenet tilbereder og serverer en fuld Italiensk middag med alle retterne, og hele restauranten bliver serveret hvad der er, når det er færdigt, direkte fra gryder og pander. Mht. vin så angiver man hvilken drue man ønsker, og bliver så serveret den vin restauranten lige nu har fra den drue. Vi genoplevede Favorita og prøvede deres Barberesco og Barbera d’Alba. Er man i Alba området og skal bruge et sted at spise, kan jeg klart anbefale Vagabondi for autentisk, fremragende mad.

Vinproducent Prunotto Bussia i Cuneo d’Alba
Vi var tilsyneladende nogle af de allerførste gæster i Prunottos nye faciliteter. Alt så derfor naturligvis nyt og pænt ud. Smagsrummet havde meget lys og en fantastisk udsigt over Barolos bakker. Det var første gang vi prøvede en lokal smagning af Barolo. Standard prisen for en vinsmagning hos de fleste er €5 per person. Til tider bliver det gratis, specielt hvis man køber vin, og enkelte steder er det gratis fra starten. Vi har tidligere oplevet et enkelt sted, hvor det kostede €10. Her kostede det så €15 per person, uden at der var noget særligt sammenlignet med tidligere besøg andre steder. Ikke fordi €5 eller €10 ekstra vælter noget budget, men skal man gi’ 3 gange mere end andre steder, forventer man da også at der er noget ekstra.
Det var bestemt gode vine vi blev præsenteret for, og vores vært var både vidende, venlig og underholdende og klart best til engelsk af alle vi oplevede på turen.  Vinene vi prøvede var som man forventer gode, fine vine – uden at være prangende eller enestående. Vi var ved at løbe tør for plads til flere flasker, men vi vidste på forhånd at fandt vi noget exceptionelt godt, kunne vi sikkert med lidt besvær finde plads til 6 flasker mere. Vi købte ikke noget 🙂

Middelalder marked og loppemarked i Asti
Asti var en spændende oplevelse. De havde veteranbil show på det store torv og middelalder marked i hele den centrale og gamle bydel inklusiv gågaden. Man kunne opleve klassiske håndværk og der var boder, der serverede meget autentiske klassiske italienske retter.
Pizza blev for eksempel tilberedt i stenovne bygget in situ på gågaden og opvarmet med levende ild. Vi endte på en fremragende vin-bar, der havde lige akkurat nok ustabil Wi-Fi til at vi hakkende kunne se FCK tabe 1-0 til Brøndby. Vi drak en Cornarea (sjovt nok fra turens første besøg) medens vi ventede på et bord, og til maden tog vi en aldeles fremragende lokal Asti hvede øl. Der er også et loppemarked om søndagen – kæmpe stort med hundredvis af boder; kan man li’ den slags, kan der bruges meget tid på at se udvalget.

Shopping i Milano
Vi ankom til Milano tidlig søndag aften, men der er liv og åbne butikker alle steder. Det kan sagtens måle sig med New York og Paris i atmosfære og liv, men det er meget dyrt både at shoppe og spise/drikke. Tror alligevel nok det er et sted vi kommer tilbage til for lidt længere tid – de 3 timer vi endte med at bruge var bare ikke nok.

Fly tur hjem fra Milano Linate med SAS
Ved ankomsten til Linate var SAS flyet til København klokken 22:00 på tavlen med check-in skranke; vores 22:40 fly var der til gengæld intet om. Det gjorde os godt nok lidt nervøse, og vi kontrollerede lige datoen på billetten før vi tog til skranken. Det venlige personale trak på skulderen og hjalp os af med bagagen (hovedsageligt bestående af vin pakket i flamingo-kasser). Alle forretninger, caféer mv. lukker 21:30, så skal man ha’ en snack eller et sidste glas vin før man tager hjem med sidste fly, skal man altså rubbe neglene igennem sikkerhedskontrollen.