Hunde

Jeg er helt sikkert en hundeperson. Og med “hunde” mener jeg altså RIGTIGE hunde! Jeg bryder mig ikke om katte, og en hund der vejer mindre end 20 kg er bare en mærkelig kat. Og vi kan lige så godt være ærlige… der er i virkeligheden kun én rigtig ægte hund: Schæferhunden. Intelligent, loyal, stærk, hurtig og super flot og cool… den har hele pakken!

Jeg er på min 4. schæferhund. De tre første var hunhunde, alle har heddet Suzy. Suzy III var lige akkurat trænet nok til at være en schæfer. De to tidligere var virkelig veltrænede og konkurrerede i åben konkurrence mod arbejdende politihunde.

Nu hvor jeg har haft schæferhunde i mere end 40 år og sandsynligvis har begået alle de fejl man kan, vil jeg videregive mine top tips for at få et godt liv sammen med en god og lydig hund:

  1. Straf aldrig din hund. Skæld den aldrig ud. Hvis den har gjort noget forkert, glem det. Den vil ikke ane det er derfor du skælder den ud. Den ser skyldig ud, fordi den ved du er sur, ikke fordi den ved den har gjort noget du ikke ønskede.
  2. Beløn altid din hund for at komme til dig når du kalder. Selvom du har kaldt en ½ time og nu er sent på den. Se 1. Hvis du skælder den ud når den endelig kommer, hvor meget stimulerer det den til at komme næste gang? Beløn den, og den lærer at det altid er godt at komme til dig.
  3. Der er ingen gratis måltider. Få hunden til at gøre noget for sin mad. Sit, dæk, giv hals, giv pote… hvad som helst. Den skal arbejde for føden.
  4. Træn din hund ofte, gerne medens I er ude og gå tur, men også sammen med andre hundeejere og hunde – helst samme hunderace. Husk frikvarterene! Hunden skal ikke gå “ved fod” hele turen og den skal have lov til at snuse og opleve livet medens den er ude. Mange korte træningssæt er bedre end få lange. Undgå hunden bliver træt eller frustreret under træning.
  5. Øv dig på at kunne læse din hund bare ½ så godt som den kan læse dig. Den fortæller dig når den træt af en øvelse, når den er sulten, når den gerne vil luftes, når den har ondt eller når den er syg – du skal ”bare” kunne forstå signalerne.
  6. Din hunds kærlighed og tillid til dig som flokkens leder er ubegrænset og betingelsesløs. Gør dit bedste til at leve op til den status den giver dig – og misbrug det ikke.Her er hvad Ron Swanson har at sige om hunde:

Views and facts on what makes me tick