Bøger

Jeg har været så heldig at jeg er vokset op i et hjem hvor bøger og læsning spillede en central rolle. Jeg læste aviser fra før jeg kom i skole, og jeg husker med stor glæde tilbage til den gang jeg en gang om måneden var med min søster hos boghandleren. Hun skulle have studie og fritidsbøger og jeg fik altid lov til at købe en bog til mig selv. Typisk den nyeste med ”Kim” eller ”Jan”, ”Tykke Niels”, ”De Fem på Eventyr” eller ”Hitchcock og De Tre Detektiver” eller noget i samme stil.

I min ungdom læste jeg meget science fiction og fantasy, f.eks. Frank Herberts Dune eller Orson Scott Cards Ender bøger. Svend Åge Madsen var/er min danske yndlingsforfatter, og hans ”Tugt og Utugt i Mellemtiden” og ”Se Dagens Lys” gjorde et stort indtryk og påvirker den dag i dag i høj grad min moral og filosofiske tankegang.

Der har været en periode på 10-15 år hvor jeg har læst alt for lidt og i stedet set alt for meget TV. Jeg har nu anskaffet mig en Kindle og har omkring 30.000 bøger at trække fra. Jeg læser mindst 2 timer om dagen og er pt. i gang med at genlæse flere af de store science fiction værker. Lige nu er jeg på 8. bog ud af 23 i Dune Universet, denne gang tager jeg dem i historiens kronologiske rækkefølge. Mit næste projekt bliver “Ender” (og “Shadow”) bøgerne. Jeg forstår, at fra den oprindelige serie, er ”Speaker for the Dead” generelt anset som den dårligste – jeg har det modsat: Den er klart meget anderledes end hvad Orson Scott Card ellers har skrevet, men det er nok den science fiction bog der har påvirket mig mest og stadig kan vække stærke følelserne.
Jeg læser også en del non-fiction: Pt. læser jeg ”The Book on Infinity” som er en matematisk filosofisk grundbog og ”In Search of Schrödinger’s Cat” der handler om kvantefysik.
Som en del af processen for at komme videre efter tabet af min søn Hans, læser jeg også mange bøger om sorg, tab og selvudvikling.
Se min profil på Goodreads

 

 

 

Related Posts

Anmeldelse af Esben Kjærs: Min Usynlige Søn

Min usynlige søn: Kunsten at leve med sine døde resten af livet by Esben Kjær Esben Kjær beskriver flot og … Læs videre Anmeldelse af Esben Kjærs: Min Usynlige Søn

Vi Er Våbenbrødre

Er netop færdig med Thomas Gravgaard’s Vi Er Våbenbrødre.En af de sjældne bøger, der i den grad efterlader mig eftertænksom … Læs videre Vi Er Våbenbrødre

Views and facts on what makes me tick